Sølvfyldninger = 50% Kviksølv
Sølvfyldninger - burde egentlig hedde
kviksølvfyldninger idet fyldningsmaterialet består af
50% kviksølv!! - kun 20% udgøres af sølv.
Kviksølvfyldninger - også kaldet amalgam-fyldninger – er et
blandings-materiale (en legering) af mange metaller som har
været brugt til tandfyldninger over de sidste 150 år - men
med stadig mere underbygget viden om skadevirkninger hos de
mennesker som har dem i munden.
Materialet bruges stadig meget i Danmark selv om det både
funktionelt - biologisk - og kosmetisk er et
utidssvarende materiale som på alle måder kan erstattes af
de nye tandplastmaterialer.
Tandplast er blevet meget udviklet inden for de seneste år
og er i dag amalgamet overlegent på alle ovenstående måder:
Funktionelt: Amalgam kan ekspandere og brække tanden
i stykker eller lave brudflader i tanden som kan give
smerteproblemer.
|
|
Biologisk:
Kviksølvet i amalgamfyldningerne er ikke stabilt.
Kviksølvet fordamper hele tiden fra amalgammaterialet.
Dampene føres med vejrtrækningen ned i lungerne hvor ca 80%
optages af blodet. Blodet fører kviksølvet rundt til alle
kroppens organdele. Det er særligt hjernen og det øvrige
nervesystem samt nyrerne som ophober kviksølvet. Der opstår
hos mange en påvirkning af disse organdele med mere eller
mindre ændring af disse menneskers funktionsevne eller
personlighed.
Kosmetisk: Amalgam ligger farvemæssigt langt fra den
naturlige tandfarve!
Læs mere om amalgam/kviksølv på patientforeningen
"Foreningen mod skadelige Dentalmaterialers" hjemmeside:
www.Fmsd.dk
Amalgam består af: 50% Kviksølv
12% kobber
15% Tin
20% Sølv
samt lidt Zink |