Rodbehandling og materialer
Af og til er det nødvendigt at foretage en rodbehandling af
en tand – som alternativ til at trække tanden ud.
Ved en rodbehandling fjernes bindevæv med blodårer og
nervetråde i det hulrum som er placeret midt i tanden og i
kanalen, som løber ned gennem roden.
Herefter fyldes disse hulrum op med et gummimateriale og en
lim som hindrer, at bakterier kan trænge igennem disse
kanaler og ud i den omgivende knogle.
En rodbehandlet tand er – populært sagt – en død tand!
Jeg anerkender den skeptiske holdning til at efterlade dødt
væv i kroppen, som rejses fra specielt amerikansk side. Men
ulempen ved at mangle den pågældende tand kan jo også være
stor, afhængig af hvor i munden tanden sidder.
Hvis man i øvrigt ikke er svækket af andre belastninger på
sin krop skulle enkelte velfungerende rodbehandlinger ikke i
sig selv være en sundhedstruende belastning.
Hvis man
vælger at rodbehandle hvor alternativet ellers er at fjerne
tanden er det vigtigt at vælge et materiale som er så lidt
reagerende over for kroppen som muligt.
Klinikken anvender her gummipoints, som er uden cadmium samt
en limtype der hedder
Apex-it.
Test af rodbehandlede tænder
Nogle rodbehandlede tænder afgiver kraftige
toxiner(giftstoffer), som er meget belastende for kroppen og
dens imunforsvar.
Tandklinikken råder over et testsystem (Topas-testen) hvor en kemisk
analyse af en lille væskeprøve fra tandkødslommen afslører
om en mistænkt rodbehandlet tand udgør en sådan belastning
eller om den er uskadelig for kroppen.
(se evt. yderligere på
www.altcorp.com) |
|
På øverste billede til
venstre ses et cariesangreb (gult) under udvikling i den
store kindtand. Hvis hullet ikke laves, fortsætter det ned
mod nerven inde i tanden, og ender med at inficere denne
(næste billede). Det kan give voldsomme smerter, og kræver
rodbehandling. Hvis det udsættes, udvikles en tandbyld.
Ved en rodbehandling fjerner man resterne af nerven i
lokalbedøvelse (venstre nederste billede). Den udrensede
nervekanal fyldes så op med et pasta-agtigt materiale, og
der afsluttes med en fyldning (nederste højre billede).
Således har man tilbage en død, men fuld funktionsdygtig
tand med svagt mindsket brudstyrke.
|