Dokumentation

  

Billedet viser en scanning af et drægtigt får, som fik indsat 12 amalgamfyldninger i sine kindtænder. 
Hver fyldning indeholdt 425 mg kviksølv, som var radioaktivt mærket, så kviksølvet kunne ses på scanningen. 
Efter 29 dage med almindelig tygning blev tænderne fjernet og dyret scannet så man kunne se hvordan kviksølvet havde fordelt sig.
Bemærk de særligt høje koncentrationer i fosterets nyrer og i mundhule! 

                                  ----------------------------

Her kan du læse en artikkel skrevet af Carsten Vagn-Hansen, Læge og sundhedskonsulent Klik her ! 

                                 ----------------------------

{youtube}GVCYGX6qT4Y{/youtube}

 

STOP FOR BRUGEN AF KVIKSØLV-TANDFYLDNINGER - NU!

Der blev vedtager et forbud mod brug af kviksølvholdig "AMALGAM" (sølvfyldninger) i Danmark pr. 1/10 - 2008 !!!

MEN samtidig blev der åbnet op for fortsat brug i 4 undtagelsestilfælde

• manglende mulighed for tørlægning

• vanskelig tilgængelighed af kavitet(udboring) det vil sige at det er svært for tandlægen at komme til at genopbygge tanden.

• speciel stor kavitet(udboring)

• stor afstand til nabotand.

Disse undtagelser mener klinikken er overflødige og at de burde fjernes hurtigst muligt.
I Norge og sverige blev der næsten samtidig indført et totalt forbud.

Mange tandlæger i Danmark kan klare at lave fuldgyldige plastfyldninger uden at gribe til amalgam i ovennævnte tilfælde. Dette fremgår af disse klinikkers hjemmesider, hvor der annonceres med amalgamfri klinik.

I Berlingske Tidende i “indland” skrev Ritzau den 5. feb. 2004 følgende:

“Kviksølvskader varer hele livet. Børn, der som fostre har fået nedsat hjernefunktion af det kviksølv, som deres mor har indtaget med fisk, vokser ikke fra det. En skade, som blev målt, da barnet var syv år, vil også være der, når barnet er 14 år. Det viser den seneste opdatering af forskning i kviksølveks-ponering fra indtag af fisk, som den danske miljømediciner Philippe Grandjean og internationale forskerkolleger har offentliggjort i lægetidsskriftet “The journal of Peadiatrics. Forskerne konstaterer, at høje niveauer af kviksølv, som overføres fra mor til foster, giver nogle helt bestemte og uhelbredelige hjerneskader.” 

 

Amalgam som kontinuerligt frigør Kviksølv, bør derfor naturligvis ikke anvendes til fødedygtige og ammende kvinder, hvilket andre lande for længst har advaret patienter og tandlæger om. 

 

                                -----------------------------

 

 Klinik for Tandsundhed har et omfattende sanarbejde med praktiserende læge Bruce Kyle i Stautrup ved Århus - århus privatklinik.

Her bringes et afsnit af lægens hjemmeside om kviksølvaspektet, som danner baggrund for hans behandlinger:

 


I 1980′erne blev det videnskabeligt bevist, at kviksølv fordamper fra amalgamoverfladerne ved tygning. Derfor er mennesker med amalgam i deres tænder udsat for kronisk, lav dosis kviksølv eksponering, der ophobes som et giftigt affald i kroppen, specielt i nervesystemet.

 

Det klassiske sygdomsbillede med kronisk kviksølvforgiftning er abnormt træthed, nervøsitet, sitren, kognitive forstyrrelser (ord forvirring, koncentrationsbesvær, hukommelsestab), angst, depression, irritabilitet, social tilbagetrækning, søvnforstyrrelser, følelsesløshed og snurren, hovedpine, svimmelhed, muskelømhed, tarmforstyrrelser.

Udover den påviselige tilstand vi kender som kronisk kviksølvforgiftning, er der mange sygdomstilstande, hvor der foreligger rapporter om personer, som får det bedre eller bliver raske efter amalgamudskiftning og/eller kviksølvafgiftning.

Talrige studier mistænker kviksølv som primær eller medvirkende årsag i følgende tilstande:

  • Neurologiske sygdomme: multiple sklerose, Parkinsons sygdom, epilepsy, Alzheimers, ALS og migræne.
  • Kronisk inflammation: leddegigt, fibromyalgi, sarcoidosis, Sjögrens syndrom, sclerodermi, lupus, ankyloserende spondylit (Bechterew) og skjoldbruskkirtel sygdom. Desuden må der nævnes Candida lige så godt som ulcerative colitis, Crohns sygdom, multi-allergisk tilstand, kemisk overfølsomhed og hudforstyrrelser (eczem, lichen planus, psoriasis).
  • Kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og kemisk overfølsomhed har overlappende symptomer, som har meget til fælles med kviksølv toksicitet. Når utæt tarm og søvnløshed er tilstede, er der pro-inflammatoriske reaktioner i kroppen. Derfor skal diagnostiske undersøgelser være tilstrækkelig omfattende til at skelne primære fra medvirkende årsager.

 

 

Kviksølv afgiftningsterapi ved Aarhus Privatklinik består af flere komplimentære behandlinger, der har til hensigt at genoprette de bio-systemer, der er beskadiget ved langvarig eksponering overfor kviksølv. Formålet er at udrense metaldepoter og samtidig beskytte cellerne mod skader i forbindelse med kviksølvfordampning.

Intravenøs C-vitamin (IV-C) forebygger de akutte kviksølvsymptomer, der kan opstår når udboringen af amalgamfyldninger hos tandlægen frigører store mængder af kviksølvdampe. For patienter med høje kviksølvudskillelser efter DMPS-testen er afgiftning med IV-C en to fase proces bestående af (a) udrensning og (b) reparation:

(a) Udrensning er dels et resultat af IV-Cs kraftige evne til at reducere kviksølv (= Hg) fra sin meget giftig divalent Hg++ -ion til det betydeligt mindre giftig Hg+ -ion (Hg+ er ikke i stand til at binde sig ved oxidation til kroppens cellulære svovlforbindelser og er forholdsvis nemt at udskille); og dels kviksølvs egenskab til at blive udskilt i galden, og herefter i afføringen, som styrkes af IV-C (og alpha-lipoinsyre).

(b) Reparation er dels IV-Cs evne at uskadeliggøre fri radikaler dannet af organisk methyl-kviksølv og inorganisk Hg++ metallisk ion, som i modsat fald ødelægger kroppens cellehinder og DNA; og dels IV-Cs erstatning af udtømte C-vitamin vævsdepoter, som bliver hurtigt dræneret med tilstedeværelse af kraftige giftstoffer såsom kviksølv.

Kost-/ tilskudsterapi sigter på at fremme udrensning og heling i bredeste forstand. Sukker undgåes. Høj protein / high fiber diet foretrækkes. Højdosis venlige tarmflora, svovlrige forbindelser (MSM, hvidløg) og antioxidanter (C-vit, E-vit, lipoinsyre, selen) anvendes.

Amalgam udskiftes til bio-venlig plast hos tandlægen.

 

Test din viden om amalgam-tandfyldninger og kviksølv:

Vidste du, at WHO allerede i 1991 i en rapport om uorganisk kviksølv, konkluderede:

At langt den største kilde til kviksølv i kroppen kommer fra amalgamfyldningerne i de lande hvor befolkningen bærer amalgamfyldninger . 

At der ikke kan angives en nedre grænseværdi for hvornår tilstedeværelsen af kviksølv i kroppen ikke skader individet.

At det ikke er antallet af fyldninger i munden på et individ, som afgør om dette individ reagerer med symptomer på kviksølvforgiftning.

Vidste du, at de amalgamfyldninger, som er lavet efter ca. 1980, afgiver 50 gange så meget kviksølv og kobber end fyldninger lavet før den tid! 

Vidste du, at amalgam hele tiden korroderer - og endnu hurtigere hvis der er andre metaller i munden. 

Vidste du, at kviksølv damper ud af amalgamfyldningerne i dine tænder hele døgnet - og i større mængder hvis du tygger tyggegummi - skærer tænder - børster tænderne! - drikker varme drikke - drikker sure drikke.

Vidste du, at amalgamfyldninger i dine tænder meget ofte sprænger den tand den sidder i, så større dyre tandlægearbejder kan blive nødvendigt.

(hvilket tilsvarende betyder at udtalelser om at "amalgamer er et godt og billigt materiale" er meget misvisende, idet langtidsvirkningerne med tandfraktur - genopbygninger med kroner - tandtab med erstatning af tandbro eller implantat - omkostninger til bortskaffelse efter udboring - kviksølvtilbageholdelsesfiltre i krematorieovne - skader på rensningsanlægenes biologiske funktion - samt udgifter i sundhedsvæsenet til behandling af symptomer - tab af  arbejdsevne i produktionen -  ygefravær osv, osv...)

Vidste du, at overenskomsten mellem tandlægerne og det offentlige skævvrider behandlingsvalget, ved at der kun er tilskud til amalgam i større fyldninger i kindtænderne, samtidig med at der ikke er tilskud til tilsvarende fyldninger i plast eller andre materialer - og det på trods af, at det er dokumenteret at plastfyldninger er lige så holdbare, hvis de er lavet korrekt af tandlægen. 

Vidste du, at forsøg på både får og aber viser, at kviksølvet fra amalgamfyldningerne hurtigt bliver overført til den gravide mor og videre til vævene i det ufødte barn.  

Vidste du, at udsættelse for kviksølvdampe før fødslen, via moderens blod, resulterer i ophobning af kviksølv i fostervævet.  

Vidste du, at kviksølvet fra amalgamfyldningerne ikke kun kommer via moderens blod, men også via modermælken til det nyfødte barns væv og organer.  

Vidste du, at kviksølvkoncentrationen i fostervævet ender med at være højere end i moderens blod.  

Vidste du, at Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgivere påpeger, ”at uorganisk kviksølv er neurotoksisk og at organisk kviksølv er svært neurotoksisk med udbredte skader på centralnervesystemet og de perifere nerver”.  

Vidste du, at tandlægeforeningens holdning er, ”at amalgam er toksisk før det bliver sat i tænderne, og efter fjernelse fra patienten, men ikke mens det er i patienten!”

 

                                             -------------------------------------