Nyheder...

Frem til 14. november i 2014 var tandklinikken meget aktiv i oplysningerne om almindelige forbrugeres mulighed for at deltage i en online-høring om den fremtidige brug af kviksølvholdig tandfyldningsmateriale (de såkaldte sølvfyldninger  eller amalgam = 50% kviksølv) på tandklinikkerne i hele den europæiske union.

 En længe ventet og kærkommen mulighed som ikke blev forspildt !!!

Ca 3.000 mennesker har deltaget og eu-apparatet er blevt overvældet over den store interesse fra forbrugernes side og er derfor forsinket med bearbejdningen af det store svarmateriale.

Følgende materiale blev udsendt fra klinikken; 

Vejledningen for deltagelse i høringen blev formidlet via: facebook.com/kviksoelvfyldningsforbudieu

Undertegnede patientforening og faglig forening har fulgt processen i EU`s miljøudvalg tæt i mange år. Kommissionen for miljøet er aktuelt ved at udarbejde sit oplæg til beslutning om på hvilket ambitionsniveau EU skal tilslutte sig FN`s nye ”Minamata-konvention” om reduktion af kviksølv i hele verden.

FN højprioriterer denne indsats, som har været under forberedelse siden 2003 i erkendelse af det alvorlige forgiftningspotentiale, som den omfattende anvendelse af kviksølv udgør for alle levende væsener på jorden. Kviksølv er det giftigste materiale der eksisterer, bortset fra de radioaktive stoffer, fordi det blokerer vigtige livsprocesser i de fleste højerestående dyrearter.

 

·         I Danmark blev der i 2013 lavet 113.000 kviksølv-tandfyldninger, selv om der er restriktioner på, i hvilke tilfælde de må bruges!

·         I hele EU bliver der indsat 90.000 kg kviksølv om året i munden på befolkningen!

·         I hele EU er der placeret 1.000.000 kg kviksølv i mundhulen på den europæiske befolkning! - Der sker en afgasning af dette kviksølv alle døgnets 24 timer og kviksølvdampene optages i blodet for 80 procents vedkommende og føres rundt til livsvigtige organer – herunder særligt til hjernen og andet nervevæv.

 

De europæiske sundhedsvæsener er i knæ - samfundsudgifterne til behandling af symptomerne (fysiske og mentale/psykiske sygdomme) eksploderer – gravide kvinder med kviksølv i kroppen får børn med lavere IQ (Dr1 dokumentaren fra 3/11, 2014 ”de ufødte børn”( http://www.dr.dk/tv/se/de-ufoedte-boern/de-ufoedte-boern)

EU`s konkurrenceevne i internationalt perspektiv er alene af disse grunde kompromitteret af de belastede borgeres reducerede arbejdsevne og kreativitet.

– og livskvaliteten hos amalgam-bærerne og børnene af kviksølvbelastede mødre er påvirket i grader fra let til invaliderende.

                     

                      Dansk Selskab for Orthomolekylær medicin, DSOM.dk

(sammenslutning af læger og tandlæger m.f. som arbejder holistisk med fokus på eliminering af sundhedsskadelige miljøpåvirkninger på kroppens celler)

                      Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale, FmSD.dk

(patientforening som arbejder for eliminering af kropsskadelige stoffer som bruges i tandbehandling) 

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Debat i medierne omkring "overforbruget" af dispensationsmulighederne for fortsat brug af kviksølv-tandfyldninger:

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/18247614

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Det private forsikringsselskab Sygeforsikringen DANMARK skriver i sit medlemsblad under "Nyt og Sundt" om amalgamtandfyldninger og om nødvendigheden af udskiftningen heraf til plastfyldninger:

Her fra juni måned 2014:

http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=1850

Bør sølv i tænderne udskiftes til plast?

Af: Karin Kaas, journalist Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den." src="http://www.sygeforsikring.dk/files/System/Graphic/info.png" alt="" align="top" />

De fleste voksne danskere har kviksølv i munden. For bare få år siden brugte tandlægerne nemlig i vid udstrækning sølvamalgam til at fylde huller i tænderne med, og det består af tæt på 50 procent kviksølv – et giftigt tungmetal, der ophobes i kroppen. Amalgam må stadig bruges i særlige tilfælde, og Sundhedsmyndighederne mener ikke, at de mængder, der er tale om, er skadelig for vores sundhed. Det er mange uenige i, og derfor vælger nogle at få udskiftet deres gamle amalgamfyldninger med plast. Der er også en del, der mener, at de er blevet helbredt for forskellige lidelser ved at fjerne amalganen. Men hvad er op og ned i debatten?

Mine Kommentarer til artiklen (Bent Christiansen):

Der er tale om en journalistudarbejdet artikel og der er mange aspekter af redegørelsen som er meget problematiske eller misvisende!

Selv om mange advarsler om giftigheden præsenteres i artiklen synes helhedsindtrykket man får ved at læse artiklen, at man ikke behøver at bekymre sig om sine kviksølvfyldninger.

Hvad værre er derimod at der præsenteres nogle selvtests som er helt useriøse og som derfor altid vil give den testende et falsk negativt svar  også i de tilfælde hvor vedkommende reelt er påvirket af sine kviksølvfyldningers frembringelse af en KRONISK TUNGMETALFORGIFTNING!

Klinik for tandsundhed/Bent Christiansen bliver desuden fejlciteret - og dermed udstillet som useriøs! - for at udtale at "8 ud af 10 som får skiftet deres amalgamfyldninger får det bedre efterstående"!

Sådan er det ikke udtalt af klinikken. Derimod er det oplyst at:

"FOR DEN PATIENTGRUPPE SOM UDVISER ET NØJE GENKENDELIGT MØNSTER AF KRAFTIGE SYMPTOMBILLEDER PÅ EN KRONISK KVIKSØLVFORGIFTNING OG SOM SAMTIDIG HAR VÆRET IGENNEM "ALMINDELIGE LÆGELIGE UNDERSØGELSER" SOM IKKE HAR - ELLER HAR - KUNNET PEGE PÅ ANDRE ÅRSAGER TIL DERES SYMPTOMER OG SOM HAR VÆRET IGENNEM BEHANDLINGSFORLØB RELATERET TIL DISSE SYMPTOMER UDEN AT VÆRE BLEVET HJULPET HERAF - AF SÅDANNE PERSONER ER ERFARINGERNE, AT 8 UD AF 10 FÅR DET BEDRE ELLER BLIVER HELT FRI FOR NOGLE ELLER ALLE DERES SYMPTOMER EFTER EN UDSKIFTNING AF DERES AMALGAMFYLDNINGER - EFTER EN KORTERE ELLER OFTE LÆNGERE AFGIFTNINGSPERIODE."

-----------------------------------------------------------------

 

Og her er en artikkel som omhandler noget af det samme fra maj måned 2014:

http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=1861

Tandlægen bestemmer selv, hvordan kviksølv skal fjernes

Af: Karin Kaas, journalist Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den." src="http://www.sygeforsikring.dk/files/System/Graphic/info.png" alt="" align="top" />

Nogle danskere vælger at få udskiftet deres amalgamplomber med plastikfyldninger – også selvom plomberne ikke fejler noget. En søgning på nettet giver et hav af gode råd både før og efter udskiftningen – blandt andet indtagelse af C-vitaminer i høje doser, kultabletter og alkohol. Sundhedsmyndighederne stiller derimod ingen særlige krav

--------------------------------------------------

NYT FRA NORSK UNIVERSITETSFORSKNING 

EN NY UNDERSØGELSE VIL BELYSE EFFEKTEN AF UDSKIFTNING AF AMALGAMFYLDNINGER:

·         Uni Research omfatter

·         Uni Helse

·         Uni Computing

·         Uni Rokkansenteret

·         Uni Klima

·         Uni Miljø

·         Uni CIPR

·         Uni Sars Centre

Uni Research > Uni helse > Nyheter

19.05.14

20 år med bivirkninger

Del: Del på Facebook  Del på Twitter

Forskere i Bergen har registrert bivirkninger av tannmaterialer i 20 år. Nå har Bivirkningsgruppen i Uni Research Helse satt i gang et prosjekt rettet mot pasienter med helseplager som de kobler til amalgamfyllinger. Prosjektet utføres på oppdrag fra Helsedirektoratet.

Det nye prosjektet innebærer utprøvende behandling, der pasienter etter søknad får amalgamfyllingene erstattet med materialer som man bruker i generell tannbehandling i dag. (Illustrasjonsfoto: Colourbox)

Den nye studien omfatter 179 deltakere i alderen 20 til 70 år.

- Allerede i stortingsmeldingen om tannhelsetjenesten for sju-åtte år siden kom det signaler om at politikerne ønsket et slikt prosjekt. I mellomtiden har en planleggingsgruppe i direktoratet vært i sving, og for en tid tilbake fikk vi oppdraget med å gjennomføre prosjektet, forteller professor Lars Björkman.

Björkman har ledet Bivirkningsgruppen for odontologiske biomaterialer siden 1999, og tok over roret etter professorkollega Nils Roar Gjerdet, mannen som stod bak etableringen i 1993.

Gruppen jobber både med bivirkningsregistrering, forskning, klinisk utredning av pasienter og informasjon.

- Det nye prosjektet innebærer utprøvende behandling, der pasienten etter søknad får amalgamfyllingene sine erstattet med materialer som man bruker i generell tannbehandling i dag. Det vil si plastfyllinger eller forskjellige typer kroner, sier Björkman.

Måle betennelsesmarkører i blodet
Før inkludering i prosjektet er pasientene blitt utredet av lege og tannlege etter gjeldende retningslinjer fra direktoratet, og eventuelle sykdommer skal være behandlet.

Målet med prosjektet er å styrke kunnskapen om eventuelle forandringer av helseplager etter utskiftning av amalgamfyllinger.

- Vi håper på litt sikrere svar på om noen pasienter faktisk kan få mindre helsebesvær etter at amalgamfyllingene deres skiftes ut, fortsetter Björkman.

Oppfølgingstiden i den nye studien er på inntil fem år.

I tillegg til at fyllinger skiftes ut, skal forskerne måle betennelsesmarkører i blodet, for å se om det kan være en biokjemisk effekt av utskiftingen. Hvis dét eventuelt er tilfelle, vil man kunne si noe om de mulige mekanismene.

- Vi tar blodprøver før og etter utskifting for å se om cytokin-nivåene, markører for betennelse, endrer seg. Vi kommer også til å sammenligne med andre grupper personer som ikke får skiftet ut sine amalgamfyllinger, sier Björkman.

Mye har skjedd med tannhelsetjenesten siden Bivirkningsgruppen startet i begynnelsen av 1990-tallet.

Ville se bredere på bivirkninger
Nettopp diskusjonen om amalgam var utgangspunktet for at gruppen ble opprettet, men man ønsket å se bredere på bivirkninger av alle tannmaterialer, derfor ble navnet Bivirkningsgruppen for odontologiske biomaterialer.

Det er både Björkman og andre forskere glade for i dag.

- Det har medført at vi har en bredere tilnærming. På begynnelsen av 1990-tallet handlet det for det meste om amalgam, mens vi de siste årene faktisk har fått inn flere rapporter om bivirkninger fra andre typer tannmaterialer, påpeker professoren.

Men for 15-20 år siden visste man mindre om hvor mye kvikksølv man fikk i seg fra amalgamfyllinger.

- Noen fryktet for eksempel av man kunne få klassisk kvikksølvforgiftning, noe som senere er vist ikke å være sannsynlig. Flere befolkningsstudier har dessuten vist at personer med amalgam i tennene ikke har generelt dårligere helse enn andre, sier Björkman.

-Men så kan det altså finnes følsomme undergrupper, og hvis de har mye amalgam i tennene, så kan det ikke utelukkes at dette ville kunne påvirke helsen negativt, sier Björkman.

Mulige forklaringer
Den svenske professoren viser til at det finnes noen få studier fra tidligere der forskere peker på en sammenheng mellom reduserte selvopplevde plager etter at amalgamfyllinger er skiftet ut.

 Blant annet utførte Bivirkningsgruppen en studie som ble publisert i 2011 med 40 pasienter de hadde hatt til utredning. De som fikk skiftet ut sine amalgamfyllinger hadde mindre intensitet av helseplager etter at amalgam var fjernet fra tennene.

Björkman og kolleger påpekte den gangen at det kan være flere mulige forklaringer på en slik endring.

Redusert eksponering for kvikksølv etter utskiftning til andre materialer er én mulighet.

Men siden det ikke går an å gjennomføre amalgamutskifting i en blindet studie, og at pasientene alltid vet hvilken behandling de fått, er det umulig å si noe om årsakssammenhenger, påpeker Björkman.

Det kan for eksempel hende at omsorgen og interessen som pasientene opplevde ved behandling og oppfølging spilte en rolle.

Forventninger til at amalgamutskiftning har effekt, og et lavere bekymringsnivå, kan også ha påvirket rapporteringen av egne helseplager etterpå.

Hva skjer om 15-20 år? 
Björkman sier at man fortsatt vet vi for lite om hvilke mulige negative effekter kvikksølvet i amalgam kan ha.

- Selv om det er lave doser, så er sikkerhetsmarginene ikke tilstrekkelige, slik at man ikke helt kan utelukke at der er en risiko for noen i befolkningen, påpeker han.

Amalgam ble forbudt brukt som fyllingsmateriale fra 1. januar 2008, av miljøhensyn. Spørsmålet er hva som vi skje 15-20 år framover i tid. Björkman tror ikke vi blir kvitt bivirkninger av tannmaterialer.

- Noen personer vil få problemer også med nye typer fyllinger. Derfor bør vi også forske på de nye materialene, som plastmaterialer og legeringer. Celleforsøk har for eksempel vist at immunologiske markører kan frisettes etter eksponering for de nye plastmaterialene.

- Bivirkningsgruppen sitter på en unik database fra 1993 og fram til nå. Ikke minst nå som utviklingen går raskere, er det viktig å ha alle rapporteringene om bivirkninger fra leger, tannleger og tannpleiere, mener han.

-Framover vil vi blant annet følge med på med på overgangen fra bruk av edle metaller til uedle metaller og legeringer, noe som kan gi allergireaksjoner hos enkelte. Da kan vi gjøre provokasjonstester. Det er viktig at de som har bivirkninger kan utredes hos oss i Bergen, at vi har metoder for å gjøre dette, sier Björkman.

Skrevet av Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

© Uni Helse 2009. Design: Snedig 
Sist oppdatert 20.05.14 av Rune Rolvsjord

...................................................................

En "ældre" nyhed: "DK 4" - tv-program...den 24.september 2006. 

Her vil du kunne se et program hvor Tandlæge Bent Christiansen medvirkede:

         SUNDHEDSKONSULENTEN - af Læge Carsten Vagn Hansen.  Udsendelse nr 24

Udsendelsen varer en time - det er kun den sidste halve time som omhandler sundhedsproblemer i forbindelse med tændernes store betydning.

Man skal abonnere på DK4-tvkanalen for at kunne se udsendelsen. Linket til udsendelsen er: dk4-Sundhedskonsulenten

Her er indholdet af udsendelsen: Tændernes betydning for sundheden 

 

Oplæg fra Bent Christiansens praksis vedrørende fjernelse af tandamalgam under beskyttelse af både patient og tandlæge. 

Samtalen handler om: Hvad er ortomolekylær medicin og ortomolekylær tandlægegerning? Tændernes betydning for sundheden generelt. Betændelse i tandrødder og tandkød. Betydning for resten af kroppen. Tændernes forbindelse med meridianbanerne. Amalgamproblematikken (kviksølv). Giftvirkningen. Skader. Alzheimer.
Hvordan stilles diagnosen kviksølvforgiftning. Hvem skal have amalgam fjernet. Hvordan det skal gøres. Alternativer til tandfyldninger. Hvordan afgifte for tungmetaller.