Tandlægeskræk 

 

De fleste mennesker synes det er ubehageligt at gå til tandlæge – og mange har ligefrem en skrækfølel-se ved at konsultere tandlægen. 

 

Der skal rigtig mange gode oplevelser - smertefrie oplevelser – til for at slippe en gammel fastgroet tandlægeskræk. 

Ofte er en skrækfølelse opstået tidligt i livet i forbin-delse med en smertefuld behandling eller en behandling hvor man har følt sig prisgivet – eller magtesløs – eller ligefrem voldelig behandlet af en tandlæge, 

Så kan det være en sej vej tilbage til et rimeligt afslappet forhold til det at gå til tandlæge og få behandlet tænderne, hvis der er behov herfor. 

 

 

PÅ klinikken er vi meget opmærksomme på denne historiske baggrund for ubehagsfølelsen. 

 

 

 

Så vær åben om problemet og giv os et praj om din eventuelle angst for behandling hos tandlæger.

 

Personalet på Klinik for Tandsundhed har nogle metoder til at reducere en egentlig skrækfølel-se.

 

Disse metoder kan beskrives således: 

 

A) Patienten instrueres i selv at styre behandlingen. 

Patienten giver signal til hvornår man må begynde at bore eller lægge bedøvelse eller hvad der nu skal ske – og med tilsvarende mulighed for at afbryde behandlingsaktiviteten på ethvert trin i forløbet. 

(patienten har SELV MAGTEN)

"Du oplever at det er dig der bestemmer i situationen

 

 

B) Patienter orienteres - før de enkelte behandlingsdele - om hvad den forestående behandlingsdel går ud på – i mindste detalje - og hvad formålet er med de enkelte behandlingsdele. 

(Patienten har SELV VIDEN OG INDSIGT). 

"Du er fortrolig med hvad der sker med dig".

 

 

C) Patienten oplever smertefrihed i forbindelse med behandlingen: 

Der findes i dag så gode bedøvelsesmidler, at der kan sikres fuldstændig smertefrihed i forbindelse med behandlingerne. 

Selve ubehaget ved indstikket kan reduceres ved brug af overfladebedøvelse, som er en bedøvende salve der smøres på slimhinden kort tid før selve bedøvel-sen lægges. 

"Du genoplever ikke gamle smertesituationer"

 

 

Ved anvendelse af disse tre simple forholdsregler er det vores klare erfaring, at tandlægeskrækken i løbet af få besøg på tandklinikken er overvundet eller reduceret til det overkommelige.